VI e r mu i s e ( C h i r o p t e r a ) g a a n by die m e e s t e m e n s e o n g e s i e n s v e r b y a l h o e w e l hul l e n a a s die k n a a g d i e r e ( R o d e n t i a ) die t w e e d e g r o o t s t e g r o e p s o o g d i e r e is. Di e o r d e b e v a t o n g e v e e r 175 g e n e r a en 950 spesies. Di e w e t e n s k a p l i k e t e r m C h i r o p t e r a is afgelei v a n t we e G r i e k s e w o o r d e wa t h a n d - v l e r k b e t e k e n . Di e g r o e p di e r e is die eni gs t e s o o g d i e r e wat a k t i e f k a n vlieg. Hu l l e is s o o g d i e r e o m d a t hulle o n d e r a n d e r e
1. kliere besit - die o p v a l l e n d s t e is mel kkl i e r e ; 2. b ed e k is m e t ha r e;
3. l e w e n d b a r e n d is met ' n p l a s e n t a wa t die v o e d i n g v a n di e e m b r i o t y d en s o n t w i k k e l i n g b e h a r ti g .
J.P. Watson
Liggaamsdele van 'n vlermuis. W alker, M a m m a ls o f th e W orld.
Di e a g t e r s t e l e d e m a t e v a n die d i e r e is g e w o o n l i k s w a k o n t w i k k e l o m d a t die g r o o t s t e deel v a n hulle a k t i e w e b e s t a a n d e u r vlieg in be s l a g g e n e e m w o r d . Di e l e d e m a t e w o r d h o o f s a a k l i k g e b r u i k o m me e te h a n g o f o m vas te kl ou. Di e l an g nael s o p die t o n e w o r d g e b r u i k o m di e pels m e e te k a m en te v e r s or g.
V l e r m u i s w a t k l c i n i j i e s s o o g . W a lk e r, M a m m a ls o f i h e W o rld .
Di e vl erk v a n die v l e r m u i s is slegs ’n v e r l e n g i n g v a n die v i n g e r b e e n t j i es . V e r d e r het ’n v l e r k m e m b r a a n o n t w i k k e l t us se n di e v i n g e r be e n t ji e s . Di e v l e r k m e m b r a a n s t r ek o o k v a n a f die s k o u e r s t o t by die a g t e r s t e l e d e m a t e e n sluit o o k s o m s di e hele o f 'n deel v a n die ster t in.
A a n g e s i e n die d i e r e baie vlieg. w o r d ' n g r o o t h o e ve e l h ei d e ne r g i e t y d e n s v l u g g e b r u i k . O m d u s te v e r h o e d d a t die l i g g a am nie te w a r m w o r d nie, f u n k s i o n e e r die baie d u n v l e r k m e m b r a a n . w a a r d e u r w a r m bl oe d vloei, as ’n v e rk oe l e r. S o d o e n d e w o r d die l i g g a a m s t e m p e r a t u u r t y d e n s a k t i e w e p e r i od es b i n n e p e r k e g e h o u .
X-siraal \ a n 'n vler muis wat skelei en verlengde vingerbeentjies toon. W a lk e r. M a m m a ls o f t h e W o rld .
VI e r mu i s e is h o o f s a a k l i k n a g l e w e n d en in die me e s t e gevalle u i t m u n t e n d e vlieers. O m in die s w a k lig te k a n sien, het di e d i e r e t we e m e t o d e s o n t w i k k e l o m hul l e in hul o m g e w i n g te o r i e n t e e r en o m hulle v oe d s e l te b e k o m . S o m m i g e s g e b r u i k hul l e oe, w a t g o e d o n t w i k k e l is, t e r wyl a n d e r g e b r u i k m a a k v a n e gg o lo k a s i e.
E g g o l o k a s i e k a n me t r a d a r v e r g e ly k w o r d . T y d e n s v l u g b r i n g die d i er e a a n h o u d e n d h o e s k r e e g e l u i d e uit die keel o f n e u s v o o r t o f m a a k k l ik g e l u i d e met die t on g . D i e k l a n k g o l w e w e e r k a a t s v a n v o o r w e r p e a f t e r u g e n s o d o e n d e k a n hul l e v e r t r o u d r a a k me t hul o m g e w i n g . Di e s k r e e g e l u i d e se f r e k w e n s i e (trillings) is o n g e v e e r 50 000 v i b r a s i e s p e r s e k o n d e , w a t t wee en 'n h a l f m a a l h o e r is as die h o o g s t e k l a n k w a t die m e n s l i k e o o r k a n h o o r . O m hi er di e t we e a a n p a s s i n g s d o e l t r e f f e n d te m a a k , het gesigs- v e r a n d e r i n g e p l a a s g e v i n d . D e r h a l w e is d a a r 'n v e r s k e i d e n h e i d k o p - , oo g - , neus-, o o r - e n m o n d - v o r m s . V l e r m u i s e w o r d in t we e h o o f g r o e p e ingedeel. E e r s t e n s is d a a r die v r u g t e v r e t e n d e v l e r m u i s ( M e g a c h i r o p t e r a ) . H i e r d i e di ert j i es is g r o o t en het g o e d o n t w i k k e l d e oe. O p ’n p a a r u i t s o n d e r i n g s na m a a k hul l e d u s nie v a n e g g o l o k a s i e g e b r u i k nie. Die g r o o t s t e v l e r m u i s e t er we r e l d b e h o o r t a a n hi e r di e g r o e p , s o o s die O r i e n t a l e - v l i e e n d e v o s s e (P ler o p u s) me t ’n l i g g a a m s l e n g t e v a n t o t 30 c m en ’n v l e r k s p a n v a n t ot 1,5 me t e r . v l e r m u i s e w o r d g e w o o n l i k n o u g ea s s o s i e e r me t w o u d e o f g e b i e d e me t bai e b o m e . Di e a n d e r h o o f g r o e p is die i n s e k v r e t e n d e v l e r m u i s e ( M i c r o c h i r o p t e r a ) wa t h o o f s a a k l i k v a n e g g o l o k a s i e g e b r u i k m a a k . Hu l l e is h e e l wa t kl e i ne r en d a a r is baie m e e r s o o r t e a s die vor ig e g r o ep . Hu l l e is me e st a l goeie vlieers. H i e r d i e d i e r e v a n g i ns e kt e d e u r h ul l e s o m s te a g t e r v o l g . Di t s k e p die i n d r u k d a t die d i e r e l o m p en o n g e o r i e n t e e r d t y d e n s v l u g is.
D i e i n s e k v r e t e n d e v l e r m u i s e w o r d o r a l g e vi nd b e h a l w e by die pole. Di e d i er e vreet nie net i nsekt e nie m a a r s o m m i g e s o o r t e vr eet o o k n e k t a r , vis, m u i se , a k k e d i s s e , klein s o o g d i e rt ji e s en selfs vl ermuise.
T o t d u s v e r is v l e r m u i s e in die a l g e m e e n b e s p r e e k . By ’n v o l g e n d e g e l e e n th e i d sal die s o o r t e v l e r m u i s e w a t in die V r y s t a a t v o o r k o m , in o e n s k o u g e n e e m w o r d .
Variasie in gesigsvorms. W alker, M a m m a ls o f th e W orld.
D i e g r o o t s t e v l e r m u i s in A f r i k a is di e H a m e r k o p - v r u g t e v l e r m u is ( H y p s i g n a t h u s ) m e t ’ n l i g g a a m s l e n g t e v a n t o t 26 c m en 'n v l e r k s p a n v a n t ot 1,2 me t e r . H i e r d i e di er e is h o o f s a a k l i k b e p e r k t ot s e n t r a a l A f r i k a . In S u i d - A f r i k a is d a a r d r i e kl e i ne r tipes v r u g t e v r e t e n d e v l e r m u i s e w a t a a n hi e r di e g r o e p b e h o o r t , n a a m l i k die W i t k o l - v r u g t e v l e r m u i s (E p o m o p h o r u s), G e e l - v r u g t e v l e r m u i s (E id o lo n ) en die E g i p t i e s e - v r u g t e v l e r m u i s (R o u s e t t u s). H i e r d i e B IB L IO G R A F IE
K 1 N G D O N . J. 1974. East A frica n M a m m a ls. Vol. II L o nd on: A ca de m ic Press.
L Y N C H . C .D . 1975. T he dist rib u tio n o f m a m m a l s in the O r a n g e Free State. S o u th Africa. N avurs. nas. M us.. B lo e m fo n te in 3: 109- 139.
P O T G I E T E R , D. J., DU PLE S S 1 S P C & S K A 1 F E S. H 1971. A n im a l life in so u th e rn A frica. K aa p stad : Nasional e O p v o e d k u n d ig e Uitgewery Bpk.
R A U T E N B A C H , I.L. 1982. M a m m a ls o f the T rans vaa l. KcopIan m o n o g ra p h 1: I - 2 11.
V A U G H N . T.A. 1972. M a m m a lo g y . Philadelphia: W.B. S a u n d e rs
C o m p a n y . 0