MA-Speciale Skandinavi
Sandra Westerhof (studentnr.: 1332473)
Sproglig
Rijksuniversiteit Groningen,
En kvantitativ og kvalitativ analyse
Dansk børne
hollandsk oversættelse mellem 1980
Speciale Skandinavisk kultur og sprog
skrevet af:Sandra Westerhof (studentnr.: 1332473)
Vejleder: drs. J.E. Klok
Sproglig vejleder: K.L. Kolstrup
Rijksuniversiteit Groningen, november 2009
En kvantitativ og kvalitativ analyse
Dansk børne- og ungdomslitteratur i
hollandsk oversættelse mellem 1980
En kvantitativ og kvalitativ analyse
Indholdsfortegnelse
Indledning ... s. 3 FØRSTE DEL: KVANTITATIV UNDERSØGELSE
1. Teori: Børne- og ungdomslitteratur ... 1.1 Hvad er børne- og ungdomslitteratur ... 1.2 Aldersgrupper i børne- og ungdomslitteratur ... 1.3 Børnebøgers forskellige genrer og typer ... 1.4 Dansk børne- og ungdomslitteratur i Holland før 1980 ...
s. 10
s. 10 s. 13 s. 16 s. 20
2. Metode: Kvantitativ undersøgelse ... 2.1 Hvilke bøger? ... 2.2 Databaser og søgekriterier ... 2.3 Inddelingen af bøgerne ... s. 22 s. 22 s. 23 s. 25
3. Analyse: Dansk børne- og ungdomslitteratur i Holland ... 3.1 Forskellige slags bøger for alle aldre ... 3.2 Forfattere ... 3.3 Forløb i tiden ... 3.4 Sammenfatning ... s. 27 s. 27 s. 32 s. 35 s. 38
ANDEN DEL: KVALITATIV UNDERSØGELSE
4. Teori: Forlag ... 4.1 Forlagenes arbejdsmetode ... 4.2 Forlagene i undersøgelsen ... 4.3 Udvælgelse af forlag fra listen ...
s. 41 s. 41 s. 48 s. 50 5. Metode: Interviewet ... 5.1 Om interview ... 5.2 Interviewmetoden ... 5.3 Spørgeskemaet.. ... s. 52 s. 52 s. 55 s. 56
6. Analyse: Hollandske og belgiske forlag og dansk børne- og ungdoms-litteratur ... 6.1 Responsen ... 6.2 At finde og købe nye titler ... 6.3 De interviewede forlag og danske børnebøger ... 6.4 Dansk børne- og ungdomslitteraturens fremtid i Holland og Belgien ...
s. 59 s. 59 s. 60 s. 62 s. 65 Konklusion ... s. 69 Litteratur ... s. 75 Samenvatting in het Nederlands - Sammenfatning på hollandsk ... s. 79 Bilag 1: Oversigt over dansk børne- og ungdomslitteratur i hollandsk oversættelse Bilag 2: Oplysninger om de udvalgte forlag
3
Indledning
Skandinaviske børnebøger har et godt ry i udlandet. Børnebøger fra de nordiske lande har længe været populære både i og udenfor Norden, og de bliver ofte omtalt som bøger af høj kvalitet. Forskellige nordiske børnebøger er blevet oversat til mange sprog, herunder også til hollandsk. I det 19. og 20. århundrede er nogle forfattere og børnebøger fra Norden blevet så kendt, at næsten alle i Holland har hørt om dem. Nogle eksempler er H.C. Andersen, Selma Lagerlöf, Astrid Lindgren og Jostein Gaarder.
H.C. Andersen er vel nok den mest oversatte forfatter af de ovennævnte fire. Selvom det kan diskuteres hvorvidt alle hans eventyr er rettet mod børn, kan han dog betragtes som en børnebogsforfatter. Efter at han havde skrevet nogle digter og en roman, udkom H.C. Andersens første eventyrsamling i 1835 med titlen
Eventyr, fortalt for Børn. Titlen på den første samling viser, at H.C. Andersen
skrev disse eventyr til børn. Mange af eventyrene, der udkom senere, er genfortalt, bearbejdet eller oversat for børn. Den første hollandske samling med nogle af H.C. Andersens eventyr udkom i 1846 med titlen Sprookjes van H.C. Andersen,
naar het Deensch, met platen.
Selma Lagerlöfs verdensberømte bog Nils Holgerssons underbara resa
genom Sverige udkom i Sverige i 1906-1907, og den første hollandske udgave af
bogen udkom nogle år senere i 1911 (Niels Holgersson’s wonderbare reis). Denne første oversættelse var ikke fuldstændig. I øjeblikket bliver bogen igen oversat til hollandsk. Denne gang drejer det sig om en fuldstændig oversættelse og bogen forventes at udkomme i 2010. Astrid Lindgren er en anden nordisk forfatter, som mange i verden kender. Især hendes bøger om Pippi Langstrømpe er kendte. Lindgrens første bog om pigen med de røde fletninger, Pippi Långstrump, udkom i 1945 i Sverige og den første hollandske oversættelse udkom i 1952 med titlen
Pippi Langkous. Efter bogen om Pippi Langstrømpe, er der udkommet mange
andre bøger om blandt andet Emil fra Lønneberg, Karlsson på taget, Brødrene Løvehjerte, Ronja Røverdatter og børnene i Bulderby.
Jostein Gaarder er en forfatter, hvis bøger, især børnebøger, er blevet kendt igennem de seneste år. I 1991 udkom hans mest kendte bog Sofies verden i Norge. Bogens hollandske oversættelse udkom i 1994 med titlen De wereld van Sofie.
4
indenfor børnelitteraturen. Gaarder skrev flere andre bøger til børn, der blandt andet blev oversat til hollandsk. Nogle eksempler er Barna fra Sukhavati (1987), I
et speil, i en gåte (1993), Hallo? Er det noen her? (1996) og Appelsinpiken
(2003).
De ovennævnte forfattere kan betragtes som nogle af de mest kendte og mest værdsatte børnebogsforfattere i Norden, men selvfølgelig er der mange andre forfattere, hvis bøger er blevet oversat til hollandsk. I de ovennævnte eksempler handlede det om en dansk forfatter, H.C. Andersen, to svenske forfattere, Selma Lagerlöf og Astrid Lindgren, og en norsk forfatter, Jostein Gaarder, altså forfattere fra tre forskellige lande i Norden.
Det, som er påfaldende, er, at bøger fra danske, norske og svenske forfattere ofte blot betragtes som ‘skandinaviske’ eller ‘nordiske’. Diederik Grit har skrevet sin doktorafhandling om litterære forhold mellem Holland og Skandinavien. Hans doktorafhandling blev udgivet i bogform i 1994 med titlen Driewerf zalig
Noorden. I bogen beskriver Grit forskellige aspekter af de litterære forhold
mellem Holland og Skandinavien, blandt andet modtagelsen af værket af den hollandske digter Vondel i Skandinavien, en analyse af sytten hollandske oversættelser af H.C. Andersens bog Reisekammeraten og hollandsk litteratur set med danske øjne. I kapitel seks stiller Grit spørgsmålet om modtagelsen af den danske litteratur i hollandsk oversættelse mellem 1731 og 1990 eksisterer eller ej. Grit giver en oversigt over hvor mange danske bøger, der blev oversat i ovennævnte periode og hvilke forfattere, der blev oversat mest. I sin analyse af resultaterne konstaterer han, at dansk, norsk og svensk litteratur ikke blev sammenlignet med hinanden, men at de oftest blot blev betragtet som ‘skandinavisk’. Grit skriver:
I øvrigt betyder det ikke, at den norske og svenske litteratur blev sat ovenfor den danske. Den norske, svenske og danske litteratur blev alle nævnt for
skandinaviske, blev alle oversat af de samme oversættere [...], udgivet af de
samme forlag [...] og behandlet i de samme tidsskrifter.1
Endvidere nævner Grit at litteratur fra både Danmark, Norge og Sverige ofte bliver behandlet samtidigt, altså som skandinavisk litteratur:
1
5
Oversigterne over oversættelserne fra denne periode, sammenstillet af henholdsvis Margaretha Meyboom og Lode Baekelmans, bærer titler ‘Skandinavisk litteratur i Holland’ og ‘Skandinavisk litteratur i oversættelser’.2
Der findes også andre eksempler på at litteratur fra Danmark, Norge og Sverige bliver behandlet som ‘skandinavisk’ litteratur. En kendt litteraturhistorie om litteratur fra de nordiske lande, som oprindeligt er skrevet og udgivet på hollandsk, er Scandinavische letterkunde (Skandinavisk litteratur) skrevet af A. Bolckmans i 1984. Når litteratur fra Danmark, Norge og Sverige behandles, så bliver det altså ofte behandlet som én gruppe.
Det samme gælder børnelitteratur. Når der tales om børnelitteratur fra Norden, så er det ofte uklart om bøgerne, man taler om oprindeligt er skrevet på dansk, norsk eller svensk. Og ofte bliver bøger og forfattere fra Danmark, Norge og Sverige diskuteret samtidigt. Hvad børnelitteratur angår, hører man ofte, at folk roser skandinaviske børnebøger. Det siges, at børnebøger fra Norden er interessante, velskrevne og fornyende. Man når man hører sådanne kommentarer, så er det ikke tydeligt, om man taler om bøger fra Danmark, Norge eller Sverige. Derfor kan det være svært at få øje på, hvordan hvert enkelt land er repræsenteret.
FORSKNINGSOBJEKTET
Under mit studium blev jeg interesseret i hvor meget dansk litteratur, der udkommer i Holland. Indenfor rammerne af kurset ‘Van Abba tot Ås’ i første semester af masterstudiet ‘Skandinavisk kultur og sprog’ på universitetet i Groningen skrev jeg en opgave om dansk litteratur i Holland. Den handlede om prosalitteratur for voksne, og jeg undersøgte hvor mange og hvilke danske bøger, der blev oversat til hollandsk mellem 2001 og 2006. Desuden undersøgte jeg, hvad hollandske anmeldere skrev om dansk litteratur, og om anmelderne i deres tekster gengav et billede af dansk eller nordisk litteratur. Det viste sig, at der ikke rigtig findes et billede af dansk litteratur i Holland. En af de vigtigste grunde til denne konklusion var, at de fleste anmeldere anvendte stereotyper om skandinavisk litteratur. Nogle eksempler på stereotyperne som jeg fandt, er, at der i Skandinavien kun udkommer trilogier og slægtshistorier, der er kendetegnet af
2
6
brug af humor i kombination med en tragisk historie og en afdæmpet stil. Jeg syntes, at det var meget interessant at undersøge hvor mange danske bøger, der blev oversat i en bestemt periode.
Under mit studium blev jeg også mere og mere interesseret i børnelitteratur. Derfor tog jeg som en del af mit masterstudium et kursus om børnelitteratur. Dengang analyserede jeg fem bøger af den danske børnebogsforfatter Ole Lund Kirkegaard. I dette masterspeciale har jeg besluttet at kombinere de to interesser. Jeg vil undersøge hvor mange og hvilke danske børnebøger, der blev oversat til hollandsk i en bestemt periode. Jeg vil få et detaljeret billede af danske børnebøger i Holland.
Som periode har jeg valgt 1980 til og med 2008. Jeg er især interesseret i den nyere tid og har derfor valgt den mest aktuelle periode. Diederik Grit har i den ovennævnte undersøgelse allerede givet en fuldstændig oversigt over dansk litteratur i hollandsk oversættelse fra de første oversættelser op til 1990. Dansk børnelitteratur er også med i hans undersøgelse. Grit har dermed allerede udførlig beskrevet tiden før 1980. Selvom en del af Grits og min undersøgelse overlapper hinanden, hvad perioden angår, vælger jeg bevidst at starte med året 1980, fordi jeg mener, at en periode på 29 år er nødvendig for at finde interessante konklusioner. Samtidig er perioden ikke så stor, at det bliver helt uoverskueligt.
En del af dette speciale består af en kvantitativ undersøgelse, hvor resultatet er en oversigt over alle danske børnebøger der udkom i årene 1980-2008. Jeg er også nysgerrig efter hvorfor hollandske og belgiske forlag beslutter at udgive danske børnebøger. Jeg vil undersøge, hvorvidt det er vigtigt for et forlag, at en børnebog er dansk når de beslutter at optager bogen i deres bagkatalog. Specialets problemstilling er således:
Hvor mange og hvilke danske børnebøger er for første gang blevet oversat til og udgivet på hollandsk i perioden 1980-2008; og har faktummet at en børnebog oprindeligt er skrevet på dansk haft indflydelse på de hollandsksprogede forlags beslutning om at udgive disse bøger.
EN KVANTITATIV OG KVALITATIV ANALYSE
7
− Hvor mange danske børnebøger er blevet udgivet i hollandsk oversættelse siden 1980?
− Hvilke danske forfattere er blevet oversat? Hvor mange forfattere er der tale om og hvem blev oversat mest og mindst?
− Hvilke slags bøger er blevet oversat? Hvilke slags bøger blev mest flest og hvilke mindst?
− Hvilke aldersgrupper er de oversatte bøger rettet mod? Er der aldersgrupper der er mere populære end andre?
− I hvilke år er der udgivet flest og færrest bøger? Er der tale om en tendens i perioden?
Jeg vil besvare disse spørgsmål ved hjælp af en oversigt over alle danske børnebøger, der for første gang er blevet oversat til hollandsk mellem 1980 og 2008. Oversigten er sammenstillet ved hjælp af fire databaser, nemlig Centraal Bestand Kinderboeken CBK (‘Central Bestand Børnebøger’), Danishliterature.info, Literatuurplein.nl (‘Litteraturtorvet’), og databasen REX som styres af Det Kongelige Bibliotek Danmark på www.kb.dk. Mere information om disse databaser og måden databaserne bliver anvendt på, findes i kapitel 2.2.
I den kvalitative analyse går jeg mere ind i dybden og undersøger hvilke kriterier forlagene bruger, når de beslutter at udgive udenlandske bøger. Ved hjælp af interview vil jeg finde ud af hvad forlagenes bevæggrunde er, og hvad deres holdning over for dansk børne- og ungdomslitteratur er.
INDDELINGEN
Specialet bliver inddelt i to dele: en kvantitativ del og en kvalitativ. I hver del findes et kapitel om teori, metode og selve analysen.
Det første kapitel i den første del handler om, hvad børne- og ungdomslitteratur egentlig er, og hvordan forskellige begreber kan defineres. Desuden handler dette kapitel om forskellige mulige inddelinger af børnebøger angående aldersgrupper og forskellige slags bøger: hvilke aldersgrupper og hvilke slags bøger er beskrevet i sekundær litteratur, og hvilken inddeling bruger jeg? I slutningen af dette kapitel findes et overblik over danske børnebøger i Holland før 1980.
8
Så kommer selve den kvantitative analyse. Oplysningerne fra databaserne bliver analyseret og beskrevet.
Efter den kvantitative analyse følger den kvalitative del. Det første kapitel i den kvalitative del handler måden hvorpå forlag arbejder: hvilke kilder kan et forlag anvende for at finde titler i udlandet, og hvilke faktorer spiller en rolle når et hollandsk forlag beslutter at udgive en bog? Bagefter bliver forlagene, der har udgivet en eller flere danske børnebøger i hollandsk oversættelse mellem 1980 og 2008 beskrevet. Derefter laves en udvælgelse af alle forlag i listen. Forlagene i udvælgelsen er dem, der vil interviewes.
Følgende kapitel handler om den kvalitative metode. Først beskrives interviewmetodologi: hvad er et interview og hvad skal man tænke på når man vil udføre et interview? Bagefter beskrives interviewets udformning: hvilken slags interview vil jeg udføre og hvilke spørgsmål vil jeg stille?
Til slut følger analysen af den kvalitative undersøgelse. Ved hjælp af resultaterne fra interviewene beskrives, hvad hollandsksprogede forlag synes om danske børnebøger.
9
FØRSTE
DEL
10
1. Teori: Børne- og ungdomslitteratur
Når man skriver om børnelitteratur er det vigtigt, at man forklarer, hvad børnelitteratur præcist er. Når man læser om børnebøger, så støder man ofte på to begreber: børnelitteratur og ungdomslitteratur. Men hvad betyder disse begreber egentlig og findes der forskelle mellem de to?
1.1 Hvad er børne- og ungdomslitteratur?
Den belgiske litteraturforsker Rita Bouckaert – Ghesquiere skriver i sin bog Het
verschijnsel jeugdliteratuur blandt andet om de to begreber børnelitteratur og
ungdomslitteratur. Hun konstaterer først og fremmest at begreberne er sammenstillet af to komponenter, nemlig ‘børne’ eller ‘ungdoms’ og ‘litteratur’.3
Begrebet ‘litteratur’ kan forklares på forskellige måder, men der er to holdninger med hensyn til begrebet litteratur, der lader til at dukke op i de fleste diskussioner eller afhandlinger om litterære emner. Den første er en opfattelse, som går ud fra, at kun værker af høj kvalitet, skrevet af anerkendte forfattere betragtes som litteratur (1), og den anden er en opfattelse, som går ud fra, at alt som er skrevet, uanset kvaliteten, kan betragtes som litteratur (2). Der er altså tale om en mere subjektiv forklaring i den første opfattelse, mens en mere objektiv forklaring gør sig gældende i den anden opfattelse. For eksempel forklarer
Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog ordet litteratur som “skrevne værker, fx bøger om faglige emner og romaner”.4 Denne forklaring omfatter altså alle skrevne værker, uanset indhold, kvalitet, genre osv., og går dermed ud fra den anden, mere objektive opfattelse. Ghesquiere går også ud fra den anden forklaring og har valgt at anvende begrebet litteratur i ordets bredeste forstand:
Det henviser til alt, som af læsere kan betragtes som litteratur, triviale tekster medregnet5
Den første komponent, ‘børne’ eller ‘ungdoms’, forklarer yderliger hvad det er for en slags litteratur det handler om. Den kan for eksempel sige noget om forfatteren (for eksempel kvinde-litteratur), om bogens indhold (fx indianerbøger) eller om litteraturens kvalitet (fx triviallitteratur). Ser vi så på børne- og
3
Ghesquiere, R. (2007), s. 9.
4
Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog 4. udg. (2001), s. 433.
5
11
ungdomslitteratur, så er det tydeligt at ‘børne’ og ‘ungdoms’ ikke siger noget om bøgernes indhold eller kvalitet. Det kunne dog henvise til litteraturens forfatter. En definition af børne- og ungdomslitteratur kunne være: litteratur skrevet af børn og unge. Ghesquiere nævner den definition som en af tre forklaringer på begrebet børne- og ungdomslitteratur. Hun kommer dog også med to andre forklaringer, hvor hun går ud fra litteraturens modtagere. Ghesquiere giver følgende tre forklaringer:
a) litterære tekster skrevet af unger, b) litterære tekster skrevet til unger og c) litterære tekster læst af unger6
Den første forklaring kan dog ignoreres, fordi antallet børn og unge, der skriver bøger praktisk taget er nul. Det, de fleste tænker på, når de hører begreberne, er den anden forklaring. Den tredje forklaring er ifølge Ghesquiere en nødvendig tilføjelse, fordi der også findes bøger, der oprindeligt ikke er rettet direkte mod børn og unge, men som igennem årene bliver til en børnebog. Eksempler herpå er Robinson Crusoë (1719) af Daniel Defoe (1660-1731) og
Gulliver’s Travels (1726) af Jonathan Swift (1667-1745). De blev ikke skrevet
som bøger for børn eller unge, men i dag, er de ofte blevet genfortalt og genudgivet i specielle udgaver for børn og unge.
Den danske forsker i børnelitteratur, Torben Weinreich, opdeler børnelitteratur i to forskellige slags, der kan sammenlignes med forklaring b) og c) af Ghesquiere. Weinreich skriver: “Man kan nemlig beskrive børnelitteratur
som 1) den litteratur, som skrives og udgives for børn, og 2) den litteratur, som læses af børn.”7 Weinreich nævner også litteratur skrevet af børn, men lader den indgå i de andre to definitioner. Når børn skriver bøger rettet mod og udgivet for børn, eller bøger, der læses af børn, betragtes de som børnebøger.
Det, som både Ghesquiere og Weinreich nævner, er litteratur, som læses af børn, men så opstår et problem. Der findes nemlig børn der allerede som unge begynder at læse voksenlitteratur. Nogle børn starter allerede med at læse voksenlitteratur når de er 12 år gammel, ikke mindst fordi de skal læse visse voksenbøger som del af litteraturundervisning i skolen. Disse bøger kan dermed dog ikke automatisk kaldes for børne- eller ungdomslitteratur.8
6
Ghesquiere, R. (2007), s. 9. Oprindeligt citat: “a) literaire teksten geschreven door jongeren, b) literaire teksten geschreven voor jongeren en c) literaire teksten gelezen door jongeren.” [SJW]
7
Weinreich, T. (2006), s. 10.
8
12
BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATUR: EN DEFINITION
Den definition af børne- og ungdomslitteratur, som opereres med i dette speciale, omfatter al litteratur, der er skrevet og udgivet for børn og unge. Det handler om alle skrevne og publicerede tekster, uanset deres indhold, kvalitet, eller genre. Begrebet litteratur bliver altså anvendt i den bredeste mulige betydning, så at definitionen ved siden af skønlitteratur også omfatter for eksempel triviallitteratur, tegneserier og informative bøger.
BØRN ELLER UNGE?
I det foregående er der tale om de to ord ‘barn/børn’ og ‘ung/unge’. Men hvad er børnelitteratur og hvad er ungdomslitteratur? Findes der en forskel mellem de to? Begge ord bliver ofte brugt side om side af hinanden.
Når man ser på definitioner af ordet ‘barn’, så findes der forskellige versioner. Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog forklarer for eksempel ordet som “person som ikke er voksen”9 Ordet ‘ung’ forklares som “på et tidligt stade i livet; bruges også som navneord”.10 Ifølge Politikens Retskrivnings- og
Betydningsordbog bliver ‘ung’ altså brugt som et begreb for at antyde unge
mennesker. Når man ser på den internationale børnedefinition, som står i
Conventions of the Rights of the Child af de Forenede Nationer (FN), så bliver
børn defineret som “every human being below the age of eighteen years unless
under the law applicable to the child, majority is attained earlier.”11 FN lande, og
mange andre lande, går ifølge den officielle definition ud fra, at et barn er et menneske yngre end 18 år. For en forklaring af begreberne børne- og ungdomslitteratur er denne grænse dog problematisk, fordi især de ældste i den gruppe, kun læser voksenlitteratur.
Hvad børnelitteratur og ungdomslitteratur angår, findes der to mulige definitioner af begge begreber. Ghesquiere påstår at ungdomslitteratur har en mere generel betydning end børnelitteratur. Hun betragter ungdomslitteratur som et overordnet begreb for al litteratur skrevet for børn og unger, altså både litteratur for børn og litteratur for teenagere. Ghesquiere begrænser den brede betydning af ungdomslitteratur ved at sige, at perioden mellem barndom og voksenalderen ofte
9
Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog, 4. udg. (2001), s. 72.
10
Ibid., s. 815
11
13
kaldes for ungdommen. Ungdomslitteratur kan hermed også kaldes for litteratur for unge mellem 12 og 16 år. Når man anvender den definition, så bliver børnelitteratur defineret som litteratur for de alleryngste til og med 11/12-årige.
I dette speciale bruges en kombination af begge begreber, nemlig ‘børne- og ungdomslitteratur’, for at det er tydeligt at alle bøger skrevet og publiceret for børn i alle aldersgrupper er med i undersøgelsen.
1.2 Aldersgrupper i børne- og ungdomslitteratur
Når man ser på børne- og ungdomslitteratur, så er det tydeligt, at en bog for et førskolebarn er meget anderledes end en bog, der er skrevet for et 16-årigt barn. Bøgerne ser anderledes ud og handler om andre emner, fordi børn og unge i forskellige aldersgrupper har forskellige behov. Mange forskere har prøvet at inddele børne- og ungdomslitteratur i aldersgrupper, fordi en sådan inddeling kan hjælpe med at analysere børne- og ungdomslitteratur. En anden grund til ønsket om at inddele børn og deres læsevaner, ses ved biblioteker og skoler. For dem er det et praktisk ønske. Bibliotekarer og undervisere vil kvalificere og inddele bøgerne i aldersgrupper, så man ved hvilke børn, der kan læse hvilke bøger. For at være i stand til at inddele børne- og ungdomslitteratur bør man først analysere litteraturens modtagere, altså børn og unge.
BØRNENES UDVIKLING I FASER
I det 18. århundrede opstod der for første gang videnskabelig interesse for børn og unge. Den franske filosof Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) var den første, der skrev om barnet og ungdommen. Han skrev opdagelsesromanen Emile (1762), et pædagogisk værk, hvor han plædere for en fri opdragelse af barnet. I selve værket skelner han mellem fire stadier i barnets udvikling, nemlig ‘spædbarnet’ fra 0-2 år, ‘barndommen’ fra 2-12 år, ‘Robinsonalderen’ fra 12-15 år og ‘ungdomsår’ fra 15-25 år.12
Efter Rousseau har der været andre filosofer og pædagoger, der skrev om børn og unge. En af dem er den amerikanske udviklingspsykolog Charlotte Bühler (1893-1974). Hun har opdelt barnets udvikling i fem faser, nemlig ‘spædbarnet’, ‘børn fra 2-4 år’, ‘børn fra 5-8 år’, ‘børn fra 9-13 år’ og til sidst ‘børn i puberteten
12
14
fra 14-19 år’. To eksempler på børnepsykologer, der også har skrevet om faser i barnets udvikling er Erik H. Erikson (1902-1994) og Jean Piaget (1896-1980). Både Erikson og Piaget har inddelt barnets udvikling i fire eller fem faser, som ligner Bühlers inddeling.
LÆSEFASER
Bühler var den første forsker, der ud fra disse faser i barnets udvikling, beskrev såkaldte ‘læsefaser’. Disse faser er først beskrevet i hendes bog Das Märchen und
die Phantasie des Kindes (1918) og senere også i bogen Kunst und Jugend
(1926).13 Bühler skelner følgende læsefaser:
− Struwwelpeteralder (2 – 4 år) − Eventyralder (4 – 8/10 år) − Robinsonalder (9 – 11/12 år) − Heltealder (12 – 15 år)
− Lyriske og romanalder (15 – 20 år)
Den første fase er nævnt efter bogen Der Struwwelpeter (1845) af den tyske forfatter Heinrich Hoffmann (1809-1894). Da Der Struwwelpeter for første gang udkom, var bogen anderledes end andre børnebøger fra den tid. Bogen er meget moraliserende, på en grusom måde, men samtidig også fornyende. Da bogens modtagere ikke selv kan læse endnu, stifter børn i Struwwelpeteralderen kun kendskab med bøger, igennem andres forelæsning. Mange bøger for børn i Struwwelpeteralderen er derfor egnet til at læse højt eller genfortælle, og har mange illustrationer. Bøgerne handler oftest om emner fra barnets hverdag, så at det er nemt for barnet at identificere sig med bogens indhold. I Eventyralderen indeholder bøgerne mere fiktion i stedet for den hverdagsrealitet, som er typisk for Struwwelpeteralderens bøger. Barnet begynder selv at læse enkle tekster, men mange historier bliver stadig læst højt for dem. Bühler har opkaldt denne fase efter eventyrene, som er den vigtigste slags tekst i den fase. Robinsonalderen er opkaldt efter bogen Robinson Crusoë. Lidt mere realistiske bøger kommer frem i denne fase. Barnet befinder sig i en fase hvor det skal lære mange ting, blandt andet hvordan problemer kan løses, og Robinson Crusoë kan være et eksempel herpå. I Heltealderen leder børnene efter helte i bøgerne, og spænding er det vigtigste i denne fase. Teksterne kan både være realistiske og urealistiske. Den sidste fase, når børnene er kommet i den lyriske alder og romanalderen, er fasen
13
15
før børn begynder at læse voksenlitteratur. Børnene læser romaner og poesi, som er skrevet til unge, men også bøger som er skrevet til voksne.
Identifikationen af læsefaserne har Bühler baseret på et spørgeskema om yndlingsbøger udfyldt af 8000 unge. Bühlers ideer om læsefaser er senere blevet brugt, ændret og udbredt af andre psykologer, der også baserede deres kategorisering på spørgsmål om børnenes yndlingsbøger og statistik fra biblioteker om hvilke bøger, der blev udlånt.
Ovenstående læsefaser er for det meste baseret på bøgernes indhold og børnenes ønsker og behov hvad emner og genre angår. Bühlers læsefaser fokuserer dog ikke på bøgernes sværhedsgrad. Også biblioteker og forlag inddeler bøger for børn og unge i forskellige kategorier. Men modsat Bühler og andre psykologer fokuserer biblioteker og forlag mest på bøgernes vanskelighed og altså ikke på bøgernes indhold, når de inddeler dem.
INDDELING I ALDERSGRUPPER
I dette speciale inddeles bøgerne også efter forskellige aldersgrupper. Til dette formål tager jeg udgangspunkt i Bühlers læsefaser, men supplerer med den inddeling, der bliver brugt af de anvendte databaserne: Centraal Bestand Kinderboeken (CBK) og Literatuurplein.nl. Databaserne Danishliterature.info og KB.dk anvender ingen inddeling efter aldersgruppe. CBK anvender heller ikke afgrænsede aldersgrupper, men kommer i deres beskrivelse af bøgerne med en minimumalder på mellem 3 og 14 år. Ved Literatuurplein.nl inddeler de bøgerne i følgende seks aldersgrupper: ‘peuters’ (børn mellem 1 og 3 år), ‘kleuters’ (førskolebørn, mellem 3 og 6 år), ‘eerste leesboekjes’ (første læsebøger for børn fra 6 år), ‘7-8’ (7- og 8-årige børn), ‘9-12’ (børn mellem 9 og 12 år gammel) og ‘13 en ouder’ (børn, som er 13 år og ældre).
16
grupper: ‘op til 6 år’, ‘mellem 6 og 9 år’, ‘mellem 9 og 13 år’ og ‘13 år og ældre’.14
Baseret på alle ovennævnte mulige inddelinger og aldersgrupper er jeg kommet frem til den inddeling, som anvendes i denne undersøgelse. Aldersgrupperne ser sådan ud:
- ‘De yngste’: børn yngre end 3 år. Denne gruppe indeholder mest billedbøger uden alt for meget tekst, og bøgerne i gruppen er egnet til at læse højt for børn. Barnets hverdag er det mest forekommende tema i bøgerne.
- ‘Førskolebørn’: børn mellem 3 og 6 år. Bøgerne i denne gruppe er bedst egnet til at læse højt for børn, men indeholder mere tekst. Bøgerne indeholder for det meste fiktive historier.
- ‘Nybegyndere’: børn mellem 6 og 9 år. Nybegyndere er børn der lige er begyndt at lære at læse. Bøgerne i denne gruppe er egnet til børn der begynder at læse og indeholder enkelt sprog støttet af billeder.
- ‘Unge’: børn mellem 9 og 13 år. Bøgerne i denne gruppe handler om mange forskellige emner. De indeholder mest tekst og kun nogle få illustrationer. Børnene i denne gruppe kan læse bøger selvstændig.
- ‘Teenagere’: børn af 13 år og ældre. Bøgerne indeholder en kombination af realistiske og fiktive historier. Pigebøgerne og helteromaner hører for eksempel til i den gruppe.
1.3 Børnebøgers forskellige genrer og typer
FORSKELLIGE MÅDER AT INDDELE BØRNEBØGER PÅ
Der findes mange måder at karakteriserer børnebøger på. De kan karakteriseres ved deres indhold, udseende, læsere og funktion. Ghesquiere nævner seks forskellige kvalifikationer. Man kan gå ud fra den klassiske inddeling i genrer, som hun kalder ‘formgivning’. Hertil hører de litterære genrer lyrik, epik, og drama. I børnebøgernes tilfælde findes genren drama næsten ikke for børn, og genren lyrik er temmelig lille. Man kan også se på forholdet tekst-realitet, hvor man kan skelne fantasilitteratur fra realistisk litteratur. Eventyr, fabler, science fiction, legender og nonsenslitteratur er eksempler på fantasilitteratur. Eksempler på realistisk litteratur er detektiv romaner, historiske romaner og pigebøger. En tredje inddeling er forholdet mellem tekst og billede. På den måde skelner man for eksempel mellem billedbøger, tegneserier og læsebøger. Man kan også tage
14
17
udgangspunkt i læserens alder, hvormed man kan kvalificere bøgerne som for eksempel førskolebørnebøger og ungdomsbøger. Man kan også tage udgangspunkt i læserens køn, og således skelne mellem pigebøger og drengebøger. Til sidst nævner Ghesquiere en kvalifikation med udgangspunkt i tekstens funktion. Eksempler herpå er bøger hvis vigtigste funktion er at informere, instruere eller afslappe.15
En anden måde at inddele bøgerne på, som skal tilføjes her, er ved at se på bøgernes handling. Bøgernes emne eller tema kan hjælpe med at karakterisere dem. Eksempler er historiske bøger, indianerhistorier, dyrehistorier og sørøverhistorier.
Hvad disse forskellige mulige inddelinger angår, er det vigtigt at nævne at de forskellige kategorier ofte overlapper hinanden. En bog kan tilhøre mere end en kategori. Bjarne Reuters bog Prins Faisals ring tilhører for eksempel både kategorien ‘roman’ (bogens formgivning), ‘historisk bog’ (bogens emne), ‘læsebog’ (forholdet tekst og billede), ‘ungdomsbog’ (læserens alder) og ‘afslapningsbog’ (bogens funktion).
NUR- OG SISO-KODERNE
Når man bruger hollandske databaser støder man på to systemer til at inddele bøger: NUR-koden og SISO-koden.
NUR står for ‘Nederlandse Uniforme Rubrieksindeling’ (Hollandske Uniforme Kategori-inddeling) og er et kodesystem til at kvalificere alle bøger, der er udgivet i Holland. NUR er indført af ‘Koninklijke Boekverkopersbond’ (‘Kongelige Boghandlerunion’), en brancheorganisation for boghandlere i Holland. Hver NUR-kode består af tre cifre, og koden tildeles af forlagene. Forlagene skal altid tildele mindst en og maksimalt to koder for hver bog de udgiver. NUR-koderne er opdelt i adskillige hoved- og underkategorier.
Hovedkategorierne er:
000-099: ikke-bøger 100-199: lærerige udgaver 200-299: bøger for børn
300-399: fiktion og litterær nonfiktion 400-599: faglitteratur fritid/generelt
600-999: faglitteratur informativ/professionel
15
18
I dette speciale er fokus på de bøger, som hører under koderne 200-299. Denne hovedkategori er opdelt i følgende underkategorier:
200: børnebøger, generelt
210: nonfiktion børnebøger (< 12 år) 240: nonfiktion børnebøger (> 12 år) 270: børnebøger diverse
280: fiktion børne- og ungdomsbøger, generelt 290: poesi for børn, generelt
Kategorierne 210 og 240, nonfiktion børnebøger, bliver derefter opdelt efter bøgernes emne og tema, for eksempel ‘helbred’, ‘musik’, ‘sport’, ‘kunst og kultur’ og ‘historie’. Modsat disse to nonfiktive kategorier bliver bøgerne i de øvrige kategorier 270, 280 og 290 hovedsagelig opdelt efter læsernes alder. I kategori 270 spiller dog også bøgernes udseende og indhold en rolle. I denne kategori findes for eksempel underkategorierne ‘bøger for førskolebørn’, ‘billedbøger (< 6 år)’, ‘billedbøger (> 6 år)’, ‘rimer, remser og sangene’, og ‘fortællinger og eventyr’. I kategorierne 280 og 290 går næsten alle underkategorier ud fra en inddeling efter barnets alder, for eksempel ‘fiktion 4-6 år’, ‘fiktion 7-9 år’, ‘fiktion 15+’, ‘poesi 10-12 år’ og ‘poesi 15 år og ældre’. I kategori 280 er dog tilføjet to ekstra kategorier, nemlig ‘svær at læse’ (for børn, som har det svært ved at læse) og ‘lær at læse’ (for børn, som lige er begyndt med at læse)16.
SISO står for ‘Schema voor Indeling van de Systematische catalogus in Openbare bibliotheken’ (‘Skema for Inddeling af det Systematiske katalog på Offentlige biblioteker’). SISO er et system til at inddele alle informative medier i bibliotekerne. Det er ‘Nederlandse BibliotheekDienst (NBD) Biblion’ (Hollandske Bibliotek Afdeling Biblion), der tildeler SISO-koderne. Kun bøger, som har en informativ eller instruktiv funktion, får en SISO-kode.17 I databaserne af både CBK og Literatuurplein.nl anvendes disse SISO-koderne til informative bøger.
INDDELING EFTER SLAGS BOG
Ved inddelingen af bøgerne i dette speciale forsøger jeg at tage alle ovennævnte mulige inddelinger i betragtning. Inddelingen som jeg vil bruge, går ud fra en
16
Dossier NUR. Online: http://www.boekbond.nl/ontwikkelingen/nur.
17
19
kombination af to kategorier, som Ghesquiere nævnte, nemlig bøgernes funktion og tekst-billede forholdet. I undersøgelsen er det mest interessant at vide hvilke slags bøger, der blev oversat. Handler det for eksempel om informative bøger eller om bøger, man læser for at slappe af? Og hvordan ser bøgerne ud? Er det billedbøger, tegneserier eller læsebøger, der oversættes? En inddeling efter de klassiske genrer: epik, lyrik og drama er i dette tilfælde ikke relevant, fordi de fleste børnebøger hører til genren epik. En inddeling efter emne eller tekst-realitetsforhold er praktisk set for svært at udføre, fordi informationen i databaserne er for minimal. At tage læseren som udgangspunkt er heller ikke brugbar, da en inddeling efter læserens køn ikke er interessant, fordi man på den måde kun får to grupper (pigebøger eller drengebøger), og da hver bog allerede bliver inddelt i en aldersgruppe.
Inddelingen af bøgerne er altså baseret på både tekst-billede forholdet og bogens funktion. Inddelingen kommer til at se således ud:
- Billedbøger - Tegneserier
- Informative bøger og instruktionsbøger - Læsebøger, fiktion
- Læsebøger, sandfærdige historier
20 1.4 Dansk børne- og ungdomslitteratur i Holland før 1980
Når man undersøger dansk børne- og ungdomslitteratur i hollandsk oversættelse mellem 1980 og 2008, så er det også interessant at se på hvordan situationen var før i tiden, for at kunne sammenligne perioden 1980-2008 med tiden før 1980. Diederik Grit giver i sin doktorafhandling en oversigt over dansk litteratur i hollandsk oversættelse mellem 1731 og 1990. Den ældste hollandske oversættelse af en dansk bog ifølge Grit, udkom i 1731. I alt har Grit fundet cirka 2750 oversættelser. Omkring 1100 af dem blev publiceret i aviser og tidsskrifter, mens 1654 udkom i bogform.18 I oversigten har han opdelt perioden 1731 – 1990 i femten perioder. For hver periode har han angivet hvor mange hollandske oversættelser, der udkom i bogform. Han opdeler bøgerne i tre kategorier: ‘skønlitteratur’, ‘triviallitteratur’ og ‘ungdomslitteratur’. Ved kategorien ‘ungdomslitteratur’ angiver Grit endvidere hvor mange af bøgerne, der er oversættelser af H.C. Andersens eventyr.
H.C. Andersen indtager et specielt sted indenfor børne- og ungdomslitteratur, fordi mange af eventyrene ikke blev skrevet direkte til børn. Grit har valgt at betragte de oversatte værker af H.C. Andersen som ungdomslitteratur, fordi de fleste hollandske oversættelser af eventyrene er rettet mod børn. Desuden viste det sig, at de få oversættelser, der rettede sig både mod voksne og børn også havnede i bibliotekernes og boghandlernes ungdomsafdelinger.19 Antallet af oversatte børne- og ungdomsbøger i Grits undersøgelse er:
PERIODE UNGDOMSLITTERATUR TOTAL (inklusiv skønlitteratur og triviallitteratur)
21
1970-1980 155: 99 + 56 HCA 191
1980-1990 211: 161 + 50 HCA 301
Det, som er i øjenfaldende, er, at de første oversættelser for børn udelukkende er oversættelser af H.C. Andersens eventyr. Først fra 1890 udkommer oversættelser af andre danske børnebøger. Det viser sig endvidere, at antallet af oversatte bøger vokser frem mod 1990. Op til 1950 er andelen af børnebøger mindre end andelen af bøger til voksne. Fra 1950 ændrer dette billede sig og andelen af børnebøger bliver størst. I perioden 1950-1960 er lidt over 53 % af oversættelser en børnebog. Og andelen bliver større og større. Mellem 1960 og 1970 er det næsten 57 %, mellem 1970 og 1980 81 % og mellem 1980 og 1990 70 %.
Grit giver også en oversigt over de mest oversatte danske forfattere. Hele listen indeholder 63 navne. For hver forfatter har Grit angivet om værkerne tilhører kategorien ‘skønlitteratur’, ‘triviallitteratur’ eller ‘ungdomslitteratur’. Ved 25 af forfatterne har Grit angivet, at de skrev ungdomslitteratur. Fire af disse 25 skrev både skønlitteratur og ungdomslitteratur, og to af dem skrev både triviallitteratur og ungdomslitteratur. Forfatterne med de flest til hollandsk oversatte værker til børn mellem 1731 og 1990 er H.C. Andersen (320 udgaver), Carla og Vilhelm Hansen (57 udgaver), Karin Michaëlis (23 udgaver), Grete Janus Hertz (nitten udgaver), Jens K. Holm, Poul Nørgaard, Estrid Ott (atten udgaver hver), Carl Ewald (seksten udgaver), Ole Lund Kirkegaard (femten udgaver), Carlo Andersen, Eilif Mortansson, Svend Otto S. (tretten udgaver hver), Tom Hill, K. Brunès (elleve udgaver), Knud Meister (ti udgaver), Cecil Bødker, Walther Christmas, Torry Gredsted, Emma Kraft (ni udgaver hver), Else Fischer, Britta Munk (otte udgaver hver), Anders Bodelsen, Robert Fisker, Ingvald Lieberkind (syv udgaver hver), Per Flyndersø og Børge Mikkelsen (seks udgaver hver).
22
2. Metode: Kvantitativ undersøgelse
For at kunne give en så fuldstændig oversigt over dansk børne- og ungdomslitteratur i hollandsk oversættelse i perioden 1980-2008 som muligt, skal en bibliografi sammenstilles. Når man vil svare på spørgsmålene om blandt andet hvor mange og hvilke bøger, der blev oversat fra et sprog til et andet, så er man i gang med en modtagelsesundersøgelse. Et nødvendigt udgangspunkt ved denne slags undersøgelse er en database med bibliografiske oplysninger. Ved hjælp af sådan en database kan både kvantitative og kvalitative spørgsmål besvares. Denne undersøgelse skal altså også gå ud fra en liste med bibliografiske oplysninger. Listen kommer at indeholde oplysninger om alle danske bøger, der for første gang blev oversat til hollandsk mellem 1980 og 2008. Perioden består altså af 29 år, en periode som jeg synes er lang nok til at finde interessante konklusioner uden at det bliver uoverskueligt.
2.1 Hvilke bøger?
For at sammenstille listen skal først besluttes hvilke bøger, der skal være med på listen og hvilke bøger, der ikke skal være med. Målet for den kvantitative undersøgelse er at give en oversigt over dansk børne- og ungdomslitteratur i Holland. For at få et godt overblik over alle skrevne værker, der er blevet oversat og udgivet i Holland, er det vigtigt ikke at udelukke nogen bøger. Derfor skal alle bøger, uanset deres kvalitet, indhold, form eller funktion være med på listen. I kapitel 1.1 er allerede angivet, at begrebet litteratur her bliver anvendt i den bredest mulige betydning. Begrebet litteratur omfatter i denne undersøgelse derfor både skønlitteratur, triviallitteratur og informative bøger. Samtidig vil bøger i alle mulige former og med alle mulige funktioner blive optaget på listen. På den måde bliver billedbøger, tegneserier og læsebøger med en afslappende eller informerende funktion optaget. Det samme gælder de forskellige aldersgrupper. Hvad aldersgrupper angår, udelukkes heller ingen bøger for at være sikker på at oversigten bliver så fuldstændig som muligt.
23
beslutning har jeg truffet, fordi udgangspunktet er at få overblik over hvor mange danske børnebøger, der for første gang blev tilgængelige for hollandske læsere siden 1980, og det er derfor ikke relevant at se på genudgivelser. Det kan ske, at et forlag genudgiver en bog med en anden titel end den oprindelige udgivelse. For hver titel, der kommer frem i databaserne, vil der derfor blive holdt øje med den oprindelige titel. Ved at sammenligne de danske titler af hver bog, kan det undgås at såkaldte ‘nye’ titler af allerede udgivne bøger bliver optaget på listen.
Når man søger efter dansk børne- og ungdomslitteratur, som er blevet oversat til hollandsk, i forskellige databaser, så fremkommer der et stort antal værker af H.C. Andersen. Allerede i 1924 udkom en fuldstændig oversættelse af H.C. Andersens eventyr oversat af Willem van Eeden.20 Næsten alle udgaver af H.C. Andersens eventyr, der udkom efterfølgende, er genfortællinger eller bearbejdelser af gamle oversættelser. I 1994 udkom dog en helt ny oversættelse af Annelies van Hees, men fordi H.C. Andersens eventyr allerede var blevet oversat til hollandsk, og dermed var blevet tilgængelige for hollandske læsere før 1980, er ingen af disse udgaver med på listen.
2.2 Databaser og søgekriterier
DATABASERNE
Listen bliver sammensat ved hjælp af fire databaser:
- Centraal Bestand Kinderboeken (‘Central Bestand Børnebøger’) er en database, som er sammenlagt af nogle af de største biblioteker i Holland. Den indeholder beskrivelser af alle børnebøger udgivet i Holland.
- Danishliterature.info er en database af Statens Kunstfond, Kunstrådet og Kunststyrelsen, der indeholder oplysninger om alle danske bøger, som er blevet oversat til andre sprog.
- Literatuurplein.nl (‘Litteraturtorvet.nl’) er en hjemmeside af ‘Vereniging van Openbare Bibliotheken’ (‘Forening af Offentlige Biblioteker’), der indeholder oplysninger om alle slags bøger, som er udgivet i Holland.
- REX, databasen af Det Kongelige Bibliotek Danmark på KB.dk.
I Centraal Bestand Kinderboeken (CBK) er det muligt at søge ved hjælp af forskellige kriterier, blandt andet ‘titel’, ‘forfatter’, ‘genre’, ‘forlag’ osv. I denne
20
24
undersøgelse vil følgende søgekriterier blive anvendt: ‘oprindeligt sprog: dansk’ og ‘sprog: hollandsk’. Endvidere kan man vælge et bestemt år og i denne undersøgelse vil hvert år fra 1980 til og med 2008 blive anvendt. CBK indeholder kun børnebøger og sekundær litteratur om børnebøger. I denne undersøgelse vil kun selve børnebøgerne blive anvendt. Til slut kan man vælge hvilken slags materiale, man vil søge efter, og her vælges kun ‘bøger’ og ikke for eksempel ‘film’ og ‘tidsskrifter’.
Danishliterature.info er en dansk database, som kun indeholder oplysninger om danske titler. I databasen kan man søge efter det sprog, bøgerne er blevet oversat til. Vælger man hollandsk, får man altså en oversigt over alle danske bøger i databasen, der er blevet oversat til hollandsk. Danishliterature.info indeholder information om forskellige typer bøger, så et andet kriterium, der vil blive anvendt er ‘genre’. Her kan man for eksempel vælge ‘non-fiction’, ‘drama’ eller ‘poetry’, men i denne undersøgelse vælges ‘children’s’. Til slut kan man angive en bestemt periode, man vil søge i, og her indtastes 1980-2008.
Literatuurplein.nl er en hollandsk database, der indeholder information om bøger, der er udgivet i Holland. Kategorierne, der anvendes i denne undersøgelse er ‘oprindeligt sprog: dansk’ og ‘udgivelsesår: 01-01-1980 – 31-12-2008’. Der vil blive søgt efter både ‘fiktion’ og ‘nonfiktion’. For at få oplysninger om børnebøger, vil databasens seks forskellige alderskategorier blive anvendt. Angiver man ingen alderskategori, så får man en liste med alle bøger. Alderskategorierne man kan vælge mellem, er ‘peuters’ (børn mellem 1 og 3 år), ‘kleuters’ (førskolebørn mellem 3 og 6 år), ‘eerste leesboekjes’ (første læsebøger for børn fra 6 år), ‘7-8’ (7- og 8-årige børn), ‘9-12’ (børn mellem 9 og 12 år gammel) og ‘13 en ouder’ (børn fra 13 år og ældre).
Ved databasen REX af KB.dk er det ikke muligt at angive oprindeligt sprog eller sprog, som danske bøger er blevet oversat til. REX bliver derfor kun anvendt for at komplementere listen, hvis nogle oplysninger ikke kan findes i en af de andre tre databaser.
OPLYSNINGER
25
aldersgruppe ifølge CBK, aldersgruppe ifølge Literatuurplein.nl, og eventuelt ekstra information om udgivelsen, for eksempel om bogen er oversat via et andet sprog eller om bogen er del af en serie.
2.3 Inddelingen af bøgerne
Efter at alt den ovenstående information er indsat i listen, bliver bøgerne inddelt i aldersgrupper. Bøgerne inddeles også i kategorier efter hvilken type bog, der er tale om.
ALDERSGRUPPER
I kapitel 1.2 skrev jeg, at der vil blive anvendt fem aldersgrupper i undersøgelsen, nemlig ‘de yngste: børn under 3 år’, ‘førskolebørn: 3 - 6 år’, ‘nybegyndere: 6 - 9 år’, ‘unge: 9 - 13 år’ og ‘teenagere: 13 år og ældre’. Kun CBK og Literatuurplein.nl giver information om aldersgrupper og jeg vil inddele bøgerne i aldersgrupper ved hjælp af denne information. I nogle tilfælde kan det ske, at databaserne giver afvigende oplysninger angående aldersgruppe. I disse tilfælde vil jeg følge CBK, fordi CBK er sammenstillet af de største biblioteker i Holland, og jeg vurderer derfor, at den er mest troværdig. CBK nævner ofte to forskellige aldre; en alder for hvornår bogen kan læses højt for børn, og en alder for hvornår bogen kan læses af børn. Literatuurplein.nl angiver kun en aldersgruppe, og går hermed ud fra alderen, hvor børn selv kan læse bogen. For at skabe lige betingelser, anvender jeg kun CBK's alder for ‘selv læse’.
HVILKE SLAGS BØGER?
Ved at inddele bøgerne efter type anvender jeg følgende kategorier: ‘billedbøger’, ‘tegneserier’, ‘informative og instruktive bøger’, ‘læsebøger fiktion’, og ‘læsebøger sandfærdige historier’ (se også 1.3).
26
Både CBK og Literatuurplein.nl anvender en kombination af forskellige kategorier for at kvalificere bøgerne. CBK giver information om bogens emne, for eksempel ‘cirkushistorier’, ‘historiske bøger’ eller ‘science fiction’. Literatuurplein.nl giver kun information om bogens emne, når det handler om informative/instruktive bøger. I andre tilfælde bliver bøgerne kvalificeret efter form, som ‘tegneserie’, ‘billedbog’ eller ‘fiktion’. CBK anvender også kategorierne ‘tegneserie’ og ‘billedbog’. Bøger, der er kvalificeret som ‘tegneserie’ eller ‘billedbog’ i CBK og/eller Literatuurplein.nl, bliver inddelt i samme kategori i denne undersøgelse. Bøger, der i Literatuurplein.nl er kvalificeret som ‘fiktion’, bliver inddelt i kategorien ‘læsebog fiktion’. CBK anvender i stedet for ‘fiktion’ ofte beskrivelser af bøgerne som ‘familiehistorier’, ‘historiske bøger’ eller ‘detektiv romaner’. I disse tilfælde bliver bogen også inddelt i kategorien ‘læsebog fiktion’. Angiver databaserne tydeligt at en bog handler om en sand historie, men kvalificeres bogen ikke som informativ eller instruktiv, så bliver den inddelt i kategorien ‘læsebog sandfærdige historier’.
Hvis det sker, at der ikke gives noget information om en bog angående aldersgruppe eller type, så vil jeg kigge på selve bogen. Hvis en bog uden information i databaserne er en del af en serie, og hvis der findes information om de andre bøger i samme serie, så bliver bogen inddelt i samme kategori som de andre bøger i serien.
27 39% 20% 32% 0% 9% Billedbog Informativ/Instruktiv Læsebog/Fiktion Læsebog/Sandfærdig historie Tegneserie
FIGUR1. FORDELING EFTER SLAGS BOG
3. Analyse: Dansk børne- og ungdomslitteratur i Holland
Ved hjælp af de fire ovennævnte databaser er en liste sammenstillet. Hele listen kan findes som bilag 1 bagest i opgaven. I dette kapitel vil jeg komme nærmere ind på de resultater, der kan ses i listen.
3.1 Forskellige slags bøger for alle aldre
Hele listen indeholder 222 forskellige titler. Der er altså 222 forskellige danske bøger, der for første gang blev oversat og udgivet i Holland mellem 1980 og 2008. I denne periode på 29 år betyder det et gennemsnit på lidt mere end 7,6 titler per år. Listen viser et varieret udbud af bøger. I listen forekommer forskellige type bøger, for forskellige aldersgrupper og om forskellige emner.
HVILKE SLAGS BØGER?
De to mest forekommende typer bøger hører til kategorierne ‘billedbog’ og ‘læsebog fiktion’. 87 af de 222 titler i listen tilhører kategorien ‘billedbog’, mens 71 tilhører kategorien ‘læsebog fiktion’. Der findes 44 titler i kategorien ‘informativ/instruktiv’, tyve i kategorien ‘tegneserie’ og ingen i kategorien ‘læsebog sandfærdig historie’. Nedenstående skematiske inddeling af disse tal viser forholdet mellem de forskellige slags bøger.
BILLEDBØGER
28
Der er 26 billedbøger, der er såkaldte Pixi-bøger. Pixi-bøger udkom for første gang i 1954 i Danmark. Det var forlaget Per Hjald Carlsen, der fandt på ideen om at udgive billige billedbøger i et lille format efter, at han havde set eksemplet af ‘A Pixie Book’ i Canada. Han valgte at udgive billigbøger med en størrelse på 10x10 cm og 24 sider, og han opkaldte også bøgerne efter det engelske ord pixy/pixie, som betyder nisse. Hvert år udkommer 64 titler og bøgerne bliver oversat til mange sprog.21 De første Pixi-bøger i Holland udkom i 1950’erne. Bøgerne er skrevet på dansk, men også på andre sprog. I perioden 1980-2008 blev 26 danske Pixi-bøger oversat til hollandsk. De fleste er skrevet af Heidi Bruhn (7 titler), Grete Janus Hertz (5 titler) og Per Flyndersø (4 titler).
De andre billedbøger i listen handler om flere forskellige emner og er af forskellig litterær kvalitet. Nogle af billedbøgerne i listen er skrevet af forfattere som er kendt for deres illustrationer, og deres bøger bliver værdsat meget af eksperter (pædagoger, bibliotekarer, lærere og forældre osv.). Det handler om bøger skrevet og illustreret af for eksempel Svend Otto S., Kim Fupz Aakeson, Pia Thaulov, Bjarne Reuter, Bent Haller og Sírí Melchíor.
Ved siden af disse billedbøger af høj kvalitet findes også titler, der har et specielt tema. Ti billedbøger er for eksempel udgivet af legetøjsfirmaet Lego for at understøtte populariteten af Lego legetøj. Seks af billedbøgerne udkom i en serie kaldt Gelijkenissen voor kinderen (‘Sammenligninger for børn’), som indeholder kristne historier, og hvis mål er at lade børn stifte kendskab med bibelske historier.
FIKTIVE LÆSEBØGER
Den næststørste kategori er kategorien ‘læsebog fiktion’. Denne kategori indeholder bøger om forskellige emner, og bøgerne er skrevet af forskellige forfattere. Kategorien indeholder både børnebøger, som eksperter kalder for litteratur af høj kvalitet og bøger, som de kalder for triviallitteratur. Fra begyndelsen af 1940’erne udkom mange seriebøger for børn i Danmark. Eksempler herpå er Jan- og Puk-bøger. Weinreich kalder disse seriebøger for triviallitteratur. Han skriver:
21
29
Ved triviallitteratur forstås her en litteratur med et genkommende handlingsmønster styret af kravet om spænding, stereotypeperson-karakteristikker og klichéfyldt sprog.22
Der er blevet skrevet 81 Jan-bøger, der udkom mellem 1942 og 1964. Nogle af Jan-bøgerne blev oversat til hollandsk i perioden 1960-1980. Jan-bøgerne er skrevet af Carlo Andersen (1905-1970) og Knud Meister (1913-1989). Samme forfattere skrev Puk-bøgerne. For Puk-bøgerne anvendte de dog det kvindelige pseudonym Lisbeth Werner. Grunden hertil forklares af Weinreich:
Den gyldne regel for seriebøger var – sådan som det også i nogen grad var tilfældet for andre bøger – at drengebøger var skrevet af mandlige forfattere og pigebøger af kvindelige. Og hvis det ikke var sådan, så måtte forfatterne skrive under pseudonym, som signalerede det ‘rigtige’ køn.23
I alt skrev Andersen og Meister 58 Puk-bøger i perioden 1952-1964. De første Puk-bøger blev oversat til hollandsk i 1960’erne. I den hollandske version fik Puk navnet Tilly. I 1980’erne blev en af oversættelserne fra 1960’erne genudgivet, mens syv andre Puk-bøger udkom for første gang i hollandsk oversættelse. Navnet Tilly blev ændret til Kattie. Et andet eksempel på seriebøger er Susy-bøgerne, skrevet af Gretha Stevns. Gretha Stevns var, ligesom Lisbeth Werner, et pseudonym for en mandlig forfatter, nemlig Eilif Mortansson (1916-1989). De første hollandske oversættelser af Susy-bøgerne udkom allerede i 1940’erne, og dengang hed hovedpersonen Suzie. I 1980’erne blev oversættelserne fra 1940’erne genudgivet. Suzie blev til Susy og tre bøger, der ikke var blevet oversat før, udkom i hollandsk oversættelse.
Ved siden af seriebøgerne findes der i kategorien ‘læsebog fiktion’ bøger skrevet af forfattere, som er meget kendte, og som værdsattes af ‘eksperter’ som litteraturforskere, bibliotekarer og undervisere. Nogle af disse forfattere er Kim Fupz Aakeson, Ole Lund Kirkegaard, Bjarne Reuter, Thorstein Thomsen, Ida Jessen og Svend Otto S.
Bøgerne i denne kategori handler om forskellige emner og temaer. Nogle eksempler herpå er historiske bøger som Vlad af Hanna Lützen og Prins Faisals
Ring af Bjarne Reuter, krimihistorier som Susy-bøgerne, sciencefiction-bøger som Troldmandens søn af Cecilie Eken og De gale af Kim Fupz Aakeson,
familiehistorier som Held og lykke, Robinson af Vibeke Marx og Esben af Knud Erik Pedersen og skolehistorier som Puk-bøgerne.
22
Weinreich, T. (2006), s. 460.
23
30
INFORMATIVE/INSTRUKTIVE BØGER
Kategorien ‘informativ/instruktiv bog’ indeholder 44 bøger. To af de hyppigst forekommende emner i denne kategori er dyr og natur og flyvningens historie. Tretten af bøgerne er skrevet af Ole Steen Hansen, og tolv af disse tretten titler er dele af serien Flyvningens Historie. Disse bøger handler om flyvemaskiner og krig. Han skrev også en anden informativ bog om Godtfred Kirk Christiansen, manden bag Lego.
Tolv bøger handler om dyr og natur. Seks af dem er skrevet af Elvig Hansen. Han skrev for eksempel bøger om marsvin, undulater, geder og træets blade. Andre eksempler på bøger om dyr og natur er Tårnfalken af Ib Trap-Lind,
Små dyr i skoven af Lars-Henrik Olsen, Ferskvandsfisk af Jørgen Møller
Christensen og Børnenes fuglebog af Marianne Koch.
Nogle af de andre emner, der behandles er sygdom, som bliver beskrevet i bøgerne Aids og unge af Suzanne Lauest og Kemo-manden Kasper og hans jagt
på de sure kræftceller af Hella Motzfeldt og kristelige historier som Det skete i de dage og Noas ark begge skrevet af Esben Hanefelt Kristensen.
Elleve bøger har en mere instruerende funktion. Bøgerne giver ideer til håndarbejde, sløjd, spil og leg. Eksempler herpå er bøgerne Kikke, snakke, lege,
lære del 1 t/m 3 og Leg med skrevet af Kirsten og Ebbe Schiøler, to
håndarbejdsbøger skrevet af Lis Paludan og Den ægte Halloweenbog af Katrine Lantos Swett.
TEGNESERIER
Der findes tyve tegneseriebøger i listen. De fleste af dem er skrevet og tegnet af Carla og Vilhelm Hansen. Otte af bøgerne i denne kategori er lavet af dem og handler om bjørnen Rasmus Klump. Rasmus Klump hedder Pol i hollandsk oversættelse og bøgerne i serien hedder Pol, Pel en Pingo på hollandsk.
31 0% 13% 35% 35% 17% < 3 år 3-6 år 6-9 år 9-13 år 13 år og ældre
FIGUR2. FORDELING EFTER ALDERSGRUPPE
De øvrige bøger i denne kategori er en tegneserie udgivet af Lego og skrevet af Frank Madsen, en dansk tegneseriebog om Superman, skrevet af Niels Søndergaard og tegnet af Teddy Kristiansen og bogen Hvid & sort som mælk og
blod af Erik Hjorth Nielsen.
HVILKE ALDERSGRUPPER?
Af alle 222 titler i listen er langt de fleste bøger inddelt i to aldersgrupper, nemlig i kategorierne ‘6-9 år’ og ‘9-13 år’. Kategorien ‘6-9 år’ omfatter 77 titler, og kategorien ‘9-13 år’ omfatter 78 titler, som svarer til omkring 35 % af alle titler for hver kategori. Den tredjestørste aldersgruppe er ‘13 år og ældre’ med 39 titler, som svarer til 17 % af titlerne. Aldersgruppen ‘3-6 år’ indeholder 28 titler (13 %). For den yngste aldersgruppe ‘yngre end 3 år’ blev der ikke oversat nogen danske titler til hollandsk. Nedenstående skematiske inddeling viser forholdet mellem de forskellige aldersgrupper.
Når man ser på de forskellige typer af bøger i hver aldersgruppe, så viser det sig, at hver aldersgruppe har en type bog, der forekommer mest. For de yngste to aldersgrupper, ‘3-6 år’ og ‘6-9 år’, er de fleste titler billedbøger. I aldersgruppen ‘3-6 år’ er 86 % af bøgerne en billedbog, og i aldersgruppen ‘6-9 år’ er det 73 %.
32
den yngste aldersgruppe udkom nogle informative/instruktive bøger (14 %) og ingen læsebøger fiktion eller tegneserier.
Som sagt udkom temmelig mange billedbøger for børn mellem 6 og 9 år. Det skal dog nævnes, at næsten halvdelen af disse billedbøger er såkaldte Pixi-bøger, nemlig 26 ud af 55 bøger. I denne aldersgrupper kommer for første gang nogle fiktive læsebøger til, nemlig elleve. Der blev også udgivet otte tegneserier og to informative/instruktive bøger. Billedbøger er dog stadig den største gruppe.
Dette billede skifter for aldersgruppen ‘9-13 år’. Her er billedbøgerne den mindste gruppe med kun seks titler (8 %). Tegneserierne er den næstmindste gruppe med otte titler (10 %). Læsebøger fiktion forekommer oftest i denne aldersgruppe, nemlig 35 titler (45 %). Antallet informative/instruktive bøger er også temmelig høj, nemlig 29 titler (37 %). Det skyldes her for det meste Ole Steen Hansens serie om flyvemaskiner og krige, som består af tolv titler.
I den ældste aldersgruppe er det klart at ‘læsebog fiktion’ er blevet den største kategori med 26 titler (68 %). Der blev ikke udgivet nogen billedbøger og kun få tegneserier (11 %). Det skyldes måske, at forfattere, forlæggere og pædagoger betragter billedbøger som ikke interessant for de ældste børn. Antallet tegneserier i det hele taget er lavt. Andelen informative/instruktive bøger er 21 %. I nedenstående tabel (figur 3), findes en oversigt over forholdet mellem aldersgruppe og type bog.
3.2 Forfattere
De 222 titler i listen er skrevet af 99 forfattere. Af 35 af dem blev to eller flere titler oversat og udgivet, mens de fleste forfattere, 64 i alt, kun fik en bog oversat. Hele listen over forfattere med de fleste oversatte titler ser sådan ud (antal titler står i parentes):
FIGUR 3 BILLEDBOG INFORMATIV/
INSTRUKTIV
LÆSEBOG
FIKTION TEGNESERIE I ALT
33
FORFATTERE MED DE FLESTE TIL HOLLANDSK OVERSATTE TITLER
1 Ole Steen Hansen (13) 2 Svend Otto S. (10)
3 Vilhelm & Carla Hansen (9) Bjarne Reuter (9)
Kim Fupz Aakeson (9) 6 Grete Janus Hertz (8) 7 Heidi Bruhn (7)
Lisbeth Werner (pseudonym af Carlo Andersen og Knud Meister) (7) 9 Peter Hellyer (6)
Jan Mogensen (6) Elvig Hansen (6)
12 Kirsten & Ebbe Schiøler (5) 13 Per Flyndersø (4)
Erik Hjorth Nielsen (4) Thorstein Thomsen (4) 16 Sussi Bech (3)
Elin Bing (3) Charlotte Blay (3) Ida Jessen (3)
Ole Lund Kirkegaard (3) Esben Hanefelt Kristensen (3) Peter Madsen (3)
Freddy Milton (3) Lars-Henrik Olsen (3)
Gretha Stevns (pseudonym af Eilif Mortansson) (3) Thomas Winding (3) 27 Jette Bak (2) Ulla Dietl (2) Torben Gregersen (2) Bent Haller (2) Lene Kaaberbøl (2) Mette Brahm Lauritsen (2) Henrik Nilaus (2)
Lis Paludan (2) Palle Petersen (2) 36 64 forfattere med en titel
Ole Steen Hansen (f. 1957) er den forfatter med flest oversatte titler, nemlig tretten. Bøgerne skrevet af ham er alle informative bøger. De fleste handler om flyvemaskiner og krig. De er bøger som er udkommet som dele af en serie på tolv bind med navnet Flyvningens Historie.24 Disse bøger blev ikke oversat direkte fra dansk til hollandsk, men via engelsk. En af hans bøger er oversat direkte fra dansk, nemlig Godtfred Kirk Christiansen en Lego. Ole Steen Hansen skriver kun fagbøger for både børn, unge og voksne.
Andre forfattere, der fik mange titler oversat er Svend Otto S. med ti titler, Vilhelm og Carla Hansen, Bjarne Reuter, Kim Fupz Aakeson med hver ni titler, og Grete Janus Hertz med otte titler.
24
34
Svend Otto S. (Sørensen) (1916-1996) er en kendt dansk børnebogsforfatter og illustrator. Han har modtaget forskellige priser, for eksempel H.C. Andersen pris i 1978 og Kulturministeriets Illustratorpris i 1982. Svend Otto S. har illustreret mange bøger skrevet af andre forfattere, men han har også selv skrevet en del bøger. Illustrationerne i disse bøger er dog stadig meget vigtige og de fleste af bøgerne af Svend Otto S. i listen er billedbøger.25
Vilhelm (1900-1992) og Carla Hansen (1906-2001) er med i listen med deres tegneserie om Rasmus Klump, eller Pol, som hovedpersonen hedder i de hollandske udgaver. Allerede i 1951 udkom den første historie om Rasmus Klump i den danske avis Berlingske aftenavis. Carla Hansen skrev historierne, mens hendes mand, Vilhelm, var ansvarlig for illustrationerne. Historierne blev først udgivet som tegneserie i en avis og udkom senere i bogform.26 Den første hollandske oversættelse af den første bog om Rasmus Klump udkom i 1958 med titlen Pol, Pel en Pingo. De første bøger blev oversat via franske oversættelser af de oprindelige danske udgaver. I 1960’erne og 1970’erne udkom mange oversættelser af andre Rasmus Klump bøger. Efter 1980’erne udkom der flest genudgivelser med nyt udseende og ofte også i nye oversættelser af de tidligere bøger. Mellem 1980 og 2008 udkom der ved siden af de mange genudgivelser også nogle oversættelser af bøger, som ikke var blevet oversat til hollandsk før.
Bjarne Reuter (f. 1950) debuterede som børnebogsforfatter i 1975 i Danmark med bogen Kidnapning.27 Årene efter fulgte flere bøger og Reuter bliver i dag set som en af de bedste danske børne- og ungdomslitteraturforfattere. Weinreich skriver om Reuter: “Blandt de etablerede forfattere med en markant
produktion kan nævnes Bjarne Reuter, som skriver nogle af sine bedste bøger netop i 1980’erne [...]”28 Reuter vandt adskillige litterære priser, blandt andet Kulturministeriets Børnebogspris i 1977, BMF’s børnebogspris i 1980 og 2000 og Den nordiske Børnebogspris i 1993. Den første bog af Reuter, der blev oversat til hollandsk var bogen Malte Pøs i den store vide verden, udgivet i Danmark i 1984. Bogen udkom med den hollandske titel Martijn-Tijgertje gaat de wijde wereld in i 1985. Reuters tidligere bøger, for eksempel bøgerne om Buster, der udkom i
25
Rasmussen, B. (1986), s. 252-259.
26
Vilhelm Hansen. Online: http://www.tegneseriemuseet.dk/bio/art_hansen_vil.htm.
27
Rasmussen, B. (1986), s. 237-244.
28
35
begyndelsen af 1980’erne, blev først oversat til hollandsk i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne. Siden 1985 udkom ni af Reuters bøger i hollandsk oversættelse.
Kim Fupz Aakeson (f. 1958) debuterede i 1982 med en tegneserie kaldt Gå
løs på livet. Aakeson både skriver og tegner børnebøger. Bøgerne han fik udgivet
er meget forskellige og udgøres af alt, fra tegneserier, billedbøger og ungdomsromaner, til filmmanuskripter. Aakeson modtog nogle priser for sine børnebøger, blandt andet Kulturministeriets Børnebogspris i 1990, BMF’s børnebogspris i 1992, Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 2000 og forskellige børnebogspriser i udlandet, hvorunder også prisen ‘Zilveren Zoen’ (Sølv kys) i Holland i 1998.29 Sallies historier fra 1992 er den første bog af Aakeson, som blev oversat til hollandsk. Bogen udkom med den hollandske titel
Verhaaltjes voor Sallie i 1996. I alt blev ni af Aakesons bøger oversat til
hollandsk mellem 1980 og 2008.
Grete Janus Hertz (1915-2002) var uddannet som lærer, men arbejdede som psykolog og forfatter. Hun skrev adskillige børnebøger og den første, Strit, udkom i Danmark i 1943.30 I begyndelsen af 1970’erne udkom de første hollandske oversættelser af Hertz’ bøger. Næsten alle disse bøger er Pixi-bøger, en bog undtaget. Bogen Det gule hus er en billedbog der udkom i 1973 i Danmark, og som blev oversat til Hollandsk i 1977 som Het gele huis. Alle ni bøger i oversigten med titler der blev oversat mellem 1980 og 2008 skrevet af Hertz er Pixi-bøger og Lego-bøger.
3.3 Forløb i tiden
Sætter man tallene på hvor mange danske børnebøger for første gang blev udgivet i hollandsk oversættelse mellem 1980 og 2008 i et diagram, så viser det sig, at antallet udgivne danske børnebøger i Holland har udviklet sig på en temmelig uregelmæssig måde under årene. Diagrammet ses i figur 4.
29
Jensen, N. (2009). Online: http://www.litteraturpriser.dk/aut/OK.htm#OKimFupzAakeson.
30
