Positionssvimmelhed [Review of: D. Nors (2016) Spejl, skulder blink : roman] - Dorthe Nors Spejl

UvA-DARE is a service provided by the library of the University of Amsterdam (https://dare.uva.nl)

UvA-DARE (Digital Academic Repository)

Positionssvimmelhed [Review of: D. Nors (2016) Spejl, skulder blink : roman]

van der Liet, H.

Publication date

2016

Document Version

Final published version

Published in

Litteraturmagasinet Standart

Link to publication

Citation for published version (APA):

van der Liet, H. (2016). Positionssvimmelhed [Review of: D. Nors (2016) Spejl, skulder blink :

roman]. Litteraturmagasinet Standart, 30(2-3), 38.

General rights

It is not permitted to download or to forward/distribute the text or part of it without the consent of the author(s)

and/or copyright holder(s), other than for strictly personal, individual use, unless the work is under an open

content license (like Creative Commons).

Disclaimer/Complaints regulations

If you believe that digital publication of certain material infringes any of your rights or (privacy) interests, please

let the Library know, stating your reasons. In case of a legitimate complaint, the Library will make the material

inaccessible and/or remove it from the website. Please Ask the Library: https://uba.uva.nl/en/contact, or a letter

to: Library of the University of Amsterdam, Secretariat, Singel 425, 1012 WP Amsterdam, The Netherlands. You

will be contacted as soon as possible.

Positionssvimmelhed

Dorthe Nors Spejl, skulder, blink Gyldendal

192 sider, Kr. 199,95

Anmeldt af Henk van der Liet

L

NGT OM LA::NGE HAR OVERSA::TTEREN

Sonja fàet rad til at tage kerekort, men allerede inden den forste kere- time er projektet kort af sporet. I stedet for at sp0rge omkring sig- eller for den slags skyld atty til de sociale medier - falder hun, bláejet og ensom som hun er, i kleerne pà jytte, en dominerende, krederygende og rapkeeftet smàracistisk kerelserer, der hundser med den stille og usikre knude- pige Sonja. Jytte er en katastrofal därlig egenrädig kereleerer, der end ikke tillader Sonja selv at skifte gear, og i stedet breler sine hidsige, halvt uforstáelige kornman- doer ind i Sonjas

erer,

Pa trods af at de to kvinder er hinandens diametrale modsset- ninger, er der en ting der forbinder dem, de kommer begge oprindeligt fra Jylland.

Dette skeeve par og den Iesslupne hu- mor i beskrivelserne afJyttes hándfaste made at optreede pa ger, at »Spejl, skulder, blink« far en fortsellemeessig raketstart. Leeseren genkender typerne og rollerne med det samme og kan ikke lade vzere med at treekke pá srnilebándene ad Sonja ogJyt- tes verbale og mentale infight, med Sonja som den selvskrevne taber. Men til trods for at optrinnene med de to ofte brerer prreg af en vis slapstickagtig setup, stoder man fra tid til anden pa en bittersod under- tone. Dette sker specielt i de indskud hvor Sonja dremrner sig vsek fra storbyvrimlen, tilbage til sin jyske barndomsidyl pá farnili- ens li\le land brug i Balling. Modsretningen mellem Balling og Kebenhavn, og mellem barndomserindringerne og nutidsoplevel- ser, er ligesà sort-hvide som mellem kon- trastparret Sonja og Jytte.

3 8

PROSA

Dorte Nors tager sine romanpersoner pa kornet i

sergmunter

moderne livsstilsskildring

For Sonja er Kebenhavn ikke blot et

trafikalt kaos, men ogsä et felelsesmsessigt ditto. Byen mangler natur og menneskeligt nserveer, noget som hun forseger at fä bugt med ved at drernme sig tilbage til kom- markerne i Balling, när hun leegger sig pa grresset pa en af byens kirkegárde. Og for at lindre den stress som den krasberstige kereleerer og det ikke sserligt oplettende overssetterarbejde páferer bende, tyr Sonja til den esoteriske massageterapeut Ellen. Men i stedet for at Iese Sonjas problemer, kommer hun med Ellen fra asken i il den, idet massesen ikke blot gnider los pa hende, men ogsá vil leere bende at »opeve

sanserne«, Sonja kan ikke tage sig sammen og sige nej, og hun er ligesà rnagtesles over for Ellens tankespind som over for kerelee- rerens ordflom. Forskellen er blot, at mens Jytte neermest overser Son jas tilstedeveerel- se, sa »afleeser« Ellen Sonjas krop sa intenst, at det »rninder om de timer i tekstanalyse, Sonja havde pa universitetet. Tingene skai betyde noget andet, de skai veere i frerd med at elevere sig, slide sig fri af papiret og stige op til en hejere mening. De skai vrek fra det sted, de er. Virkeligheden er ikke

nok«, Sonja er ikke blot en enspzender, der overseetter halvdárlige svenske splatter- krimier, men hun har ogsä arvet en gene- tisk sygdom der - symbolsk nok - bedder positionssvimmelhed. Og deter frem for alt denne arv, som en gang imellem spiller bende et puds, og som ikke blot melder sig som en fysisk skavank, men ogsä gor et stort psykisk indhug i bendes selvtillid, som under alle omstsendigheder ikke er srerlig veludviklet.

I lo bet af romanen fár den ironi hvor- med den »medicinsk intuitive- Ellen bliver beskrevet, en mere skarp vinkling. Specie It da hun - hen over en weekend - opsoger en synsk kvinde i Californien, der »er seer- lig god til at fin de de psykiske ársager til brystkreeft«, afsleres hun som en fuldblods charlatan og fidusmager.

Desveerre skeerer Dorthe Nors ret tit sine sprogblomster og metaforer ud i pap.

Selvfolgelig er kereskolen en garant for sit-com-agtig komik og ligeledes er kirke- garde og skrotdynger ved Sydhavnen spejse scener der let kan bruges til at latterliggere sákaldte uspolerede naturoplevelser, men bliver citronen ikke presset en tand for meget? For hvorfor skai vi have sá mange vink med vognsteenger som i: »Sonja patter pa flasken, Ellens mund laber, og bag dem fosser motorvejen af sted«?

I romanens ferste halvdel veelger Dorthe Nors tit det billige grin, hvorimod hun hen imod slutningen kommer med flere kriti- ske dybdestik og selvironiske hib. Bogens slutning, efter et tilfseldigt (?) mode med en eeldre dame fraJylland i metroen, forle- ser helt pnecist den kombination afironi og skrebelighed, der gor romanen til mere end blot endnu en sjov livsstilskomedie. »Spejl, skulder, blink« er en moderne og meget underholdende livsstilsmoralitet, hvor romanpersonerne bliver udleveret til lseserens lidt hovmodige besserwis- sen, men denne ironi fár dog luft under vingerne fordi den ram mer noget centralt i en konkret og genkendeligvirkelighed. Dorthe Nors leger sàledes med en rsekke sociale stereotyper, og hun er langt fra den eneste samtidsforfatter der bruger hum o- ren i sine beskrivelser afforskellige livs- stile og socialgrupper, teenk blot pa Lone Herslev (»Sorg og Camping«), Mathilde Walther Clark (»Gips«) og Simon Fruelund ( »Borgerligt tusmerke« ).

Dorthe Nors' romanpersoner forleses ikke pá en made, der ville gere det mu- ligt for dem at bruge nostalgien og deres vrede over ikke at bore til nogen steder til at finde et mere tilfredsstillende stàsted i tilveerelsen, Sonja sveever i romanens slut- ning stadigveek mellem Jylland og Keben- havn, mellem der hvor man helst vil veere og der hvor man nu engang er. Hun er dog i det mindste blevet realist, og klar over at »det sted, man kommer fra, kan man ikke vende tilbage til. Det findes ikke leengere, og selv er man blevet en fremmed, teenker Sonja, og synker en klump«,